Træk fra de senere aars kræftforskning. Parasitteorien. Kontaktinfektion / av Munch Søegaard.
- Søegaard, Munch.
- Date:
- [1912?]
Licence: In copyright
Credit: Træk fra de senere aars kræftforskning. Parasitteorien. Kontaktinfektion / av Munch Søegaard. Source: Wellcome Collection.
4/12 page 2
![agar-agar, kulsur kalk, parafin, sudan III, indofenol (Fischer), amidobenzol, jodol, skatol (Stoebeij, gummi arab., oljesyre, gly- cerin (A. Meyer). 3 Hvad man med injektioner med en del av disse stoffer opnaadde at frembringe var, hvad man kan kalde «kræftlignende» svulster, og som av forskerne selv med passende beskedenhet og- saa kun har været kaldt atypiske epitelproliferationer, som vel kunde optræde med «schrankenlosen Wuchern mit Spros¬ sen in der Tiefe» og endog med nekrose i de centrale partier. Men de saaledes frembragte nydannelser manifesterte — saavidt jeg kan se — aldrig sin malignitet ved metastaser, og overlatt til sig selv gik nydannelserne tilbake, de resorbertes og gav plass for et arvæv. Kræft var det ikke. Men hvad der lykkes er altsaa følgende: Man utber sig som gave fra et laboratorium et litet stykke av en spontantumor eller en allerede overført tumor, som har vist sig at ha tilstrækkelig virulens. Har man saa for haanden mus eller rotter av den rette race, som er i besiddelse av mottagelighet for den slags svulst- masse, kan man ved indpodning av smaapartikler fra tumor faa anslag, og kræften kan saa dyrkes videre fra forsøksdyr til for¬ søksdyr. Dette, at man kan transplantere celler, som allerede paa en endnu ukjendt maate — av naturen selv — er blit transformert fra normale celler til kræftceller, er jo intet at falde i staver over. Vi har længe visst, at levende vævsdele kan overføres fra organ¬ isme til organisme uten at tape sin specifike anatomiske og fysio¬ logiske karakter. Noget nyt lys over kanceretiologien kaster denne kunstige kræftoverføring forsaavidt ikke. Specielt gir den ikke uten videre noget holdepunkt for den mulighet, som jo ikke saa ganske faa endnu holder paa, at kræftcellen er at betragte som vert for et endnu uopdaget infektionsstof. Dog er der her et par foreteelser, som jeg sterkt vil under¬ streke og holde frem, fordi jeg synes de skyves vel meget tilside og kun en passant nævnes i diskussionen, mens de i virkeligheten sterkt berører kræftspørsmaalets knutepunkt. Orth har i sin tid formulert betingelserne for, at man i ] kræftoverføringerne kunde finde støttepunkter for en kræftparasits eksistence: Hvad det gjælder om, er ikke at skape transplantationsmetastaser av; samme histologiske bygning som det primært angrepne individs tumor, men r nye i histogenetisk henseende primære tumores. Kun da kunde der være tale J om en mulighet for en parasits medvirken, naar der levertes bevis for, at det > ikke var det overførte kræftvæv eller de overførte kræftceller, som selv, ved>/ sin egen proliferation, opbygget den nye tumor. Hvis nydannelsen utgik fra](https://iiif.wellcomecollection.org/image/b30619166_0004.jp2/full/800%2C/0/default.jpg)
