Træk fra de senere aars kræftforskning. Parasitteorien. Kontaktinfektion / av Munch Søegaard.

  • Søegaard, Munch.
Date:
[1912?]
Catalogue details

Licence: In copyright

Credit: Træk fra de senere aars kræftforskning. Parasitteorien. Kontaktinfektion / av Munch Søegaard. Source: Wellcome Collection.

    6/12 page 4
    nærmere ind paa det spørsmaal, om kræftcellen er et under para- sitisk paavirkning metamorfosert element eller» o. s. v. o. s. v. Orth kan selvfølgelig ikke overse disse begivenheter. Paa det tyske festmøte 23de mai 1911 i anledning av 10-aarsdagen for stiftelsen av «Deutsche Zentralkomité flir Krebsforschung» holdt han et foredrag, hvori han paa en maate kvitterer for de her omhandlede resultater, idet han siger: «— — i særdeleshet væk- ker en meddelelse fra Sticker opsigt, idet han (Sticker) paastaar at kunne frembringe kræft hos en hund vilkaarlig ved at overføre et sarkom.» Det er likesom Orth har glemt sine egne ovenfor refererte ord om betingelserne for muligheten av at opfatte kræft som en parasitær lidelse. Ogsaa Orth anser nu fænomenet blot som et utslag av en kemisk irritation og henviser til Virchows gamle lære om blandingssvulsterne av sarkom og karcinom: «dass das Sarkom dabei die praecarcinomatose Verånderung ist, dass das Carcinom also nachfolgt, aber nicht derart dass die Sarkomzellen etwa zu Carcinomzellen werden, sondern so dass sekundar neben den Sarkomelementen die Krebselemente aus dem Muttergewebe oder dem Granul&tionsgewebe !) hervorgehen. Es muss also von der Primargeschwulst eine besondere Einwir- kung, die man sich wohl nur als chemische denken kann, auf andere Zellen ausgeiibt werden, welche diese in die krebsige Wucherung iiberfiihren.» 7 Forklaringen virker paa mig ikke overvældende. Det hele blir som en runddans omkring et mystisk, ukjendt kemisk stof, som er istand til at forandre en normal celle til en kræftcelle; det produceres av kræftcellerne selv og overføres ved transplanta- tionssvulsterne. Men hvor talen er om spontantumores ligger disse kemiske stoffers primære dannelse helt i det dunkle, — saalænge man absolut ikke v i 1 tro, at de er bakterielle stofvekselprodukter (jvfr. forøvrig her V. Czernys tale ved Pariser-konferencens aap- ning, referert her i «Tidsskriftet» nr. 1 1911). Alene Carl Lewin gir den efter min mening mest plausible j forklaring, at der er parasiter med i spillet. Han siger: «Jeg j selv tror likeledes paa et irritament utgaaende fra kræftcellerne; men jeg vil ikke skjule den personlige mening, at kemisk indvirk- I ning neppe er istand til at øve en slik indflydelse. Det ligger her langt nærmere at antage en medvirkning av parasiter, t som overføres i og med kræftvævet og bringer stro- j> mavævet til sarkom atøs vekst.» Men Levin tror ikke, vi her staar overfor en enkelt specifik, £ ukjendt kræftparasit. Han tror ikke paa nogen enhet i kancerætio- jj logien. Ogsaa vore nu kjendte parasiter kan selv eller ved sine n stofvekselprodukter være aarsak til maligne nydannelser. Der hen- i b Ikke skrivfeil av mig. M.-S.
    digitised image 1
    digitised image 2
    digitised image 3