Om nordhvalen (Balaena mysticetus L.) navnlig med hensyn til dens udbredning i fortiden og nutiden og til dens ydre og indre særkjender / af D.F. Eschricht og J. Reinhardt.

  • Daniel Frederik Eschricht
Date:
1861
Catalogue details

Licence: Public Domain Mark

Credit: Om nordhvalen (Balaena mysticetus L.) navnlig med hensyn til dens udbredning i fortiden og nutiden og til dens ydre og indre særkjender / af D.F. Eschricht og J. Reinhardt. Source: Wellcome Collection.

Provider: This material has been provided by The Royal College of Surgeons of England. The original may be consulted at The Royal College of Surgeons of England.

    23/184 (page 23)
    23 Fordeel ved Hvallangslen i St. Lawrenccbuglen, at den finder Sted om Sommeren og ikke om Vinteren*). iMen at antage en Hval, som tumlede sig i St. Lawrcncebiigten og langs Newfound- lands og Acadiens Kyster i Hjertet al' Sommeren, for Nordlivalen, er ialfald betænkeligt. Vi have seet, at denne i Davisstrædet inden denne Aarslid forlader selv langt nordligere Vinlerstalioner for at trække sig længere nordpaa, og det vilde stride ganske mod Alt, hvad vi vide om dens Natur og Levemaade, om den regelmæssigt og stadigt opholdt sig paa saa sydlige Breder til en Aarstid, da baade Luftens og Havets Temperatur er meget hoiere end den, hvori den ellers pleier at leve. Under disse Omstændigheder bliver det saameget vigtigere at samle enhver Oplysning om Newfoundlandshvalens Udseende for al see, om det da ogsaa maa ansees for afgjort, at det har været den samme som Nordhvalen. Desværre ere disse Oplysninger ikke mange, og navnlig ere de gamle Beretninger fra det 16de Aarhundrede ganske tause i den Henseende; men i den Skildring af de langs Nyeng- lands Kyst forekommende Hvaler, som en Paul Dudley (maaskee den samme, som til Charlevoi.Vs Tid var Ny-Euglands Generalgouverneur) har meddeell i 33te Bind af Philo- sophical Transactions-) i et Brev til Udgiveren, have vi imidlertid en Beskrivelse ogsaa af tlie Right- or Whalebone-Whale, hvori den skildres som en 60 til 70 Fod lang Hval uden Rygfinne, hvis nyfødte Unger have en Længde af henimod 20 Fod. Den aarsgamle Hval bærer Navn af ^fShortheadsu ] som toaarig kaldes den »Stuntu og senere »Scull- Jish«, og dennes Alder, føier Dudley til, kan da ikke længer nøie angives, men kun til en vis Grad sluttes af Længden af Barderne, som undertiden kunne blive 6 til 7 Fod lange. Denne vigtige Oplysning om Bardernes Længde bekræftes ved en lignende, men senere og af den første ganske uafhængig Meddelelse fra en anden Side. I en Skildring af Øerne Nantucket og Martha’s Wine-yard af en pennsylvanisk Landmand ved Navn Hector St. John-''), findes nemlig en kort Angivelse af de Nantucket-Hvalfangerne bekjendte Hval- dyr, og deri opregnes da ogsaa »The right whaleu eller, som den ogsaa kaldes, »the seven feet bonev, der skildres som en henved 60 Fod lang Hval med 7 Fods Barder og siges at være hyppig langs Øens Kyster; og denne Hvals Barder synes ikke blot at have været meget kortere end Nordhvalens, men ogsaa i andre Henseender forskjellige; thi det an- gives fra en anden Side, al Barderne af de Hvaler, som i Slutningen af forrige Aarhun- drede fangedes ved Nordamerikas Kyst, ansaaes for meget siettere end de fra lishavel og sagdes at være skjøre og brækkelige i Sammenligning med disse*). >) I. c. Vol. II, p. 304: ... la pfichc (des Haleines), qiii est d'milaiU plus aisée en cel endioit, qu'elle se fait pendant l'eté et non pas en liyver.* -) An Kssaj upon the iiatural History of VVliales, i Pliilosophieal Transaetions Vol. 33 (1721—I72å) 11“ 387, p, 2.')G. “I Lettres from an American Farmer, Svo. London I7S2, p. IfiO. */ Anderson, A. An liistorical and clironological Deduction of tlic Origin of Commerce, Ae. A. U.