Det Danske Vestindien / af Henrik Cavling.

  • Henrik Cavling
Date:
1894
Catalogue details

Licence: Public Domain Mark

Credit: Det Danske Vestindien / af Henrik Cavling. Source: Wellcome Collection.

    115/174 page 105
    de scaakaldte Gobeletter. Paa Plantagerne køles Vandet ogsaa hyppigt ved Hjælp af Drypslen, men i nogenlunde velstaaende Huse har man altid Is. Frokosten hestaar af Fisk i Garry og af flere Kødretter, særlig Oksestege og Høns. Det solide Maaltid, hvortil der drikkes Rødvin, slutter om Formiddagen med et rigt Udvalg af Frugt. Til Katfen hydes Kognac og Ghartreuse, aldrig Rom. Der er den Ejendommelighed ved det vestindiske Køkken, at hele Byen spiser samme Retter. I den stærke Varme maa Kødet nemlig spises straks, naar det er slagtet, og den Morgen, Negerslagteren Moses William i Ghristianssted har slagtet Lam, faar hele Ryen Lam. Om Fredagen spises ægte Skildpadde. Fødevarerne ere dyre. Lammekødet koster 75 Øre, Oksekødet 60 Øre og Smørret 1,70 Øre Pundet. Brødet, som hages af Negrene, er ikke dyrere end i Danmark. Sød Mælk derimod betales med 35 Øre pr. Pot. Efter Frokosten hviler Familien et Par Timer, hvilket næsten er en Nødvendighed i den kvælende Varme. Der- næst har Embedsmændene og Købmændene Kontortid fra 2—4. Imedens forbereder Fruerne sig til Eftermiddags- rideturen, eller de kommer sammen og syr Tøj til Neger- børnene, hvilket kaldes at „gaa til Dorkas (efter en Fru Dorkas, som indførte dette Tidsfordriv). De vestindiske Damer syr forøvrigt ikke meget. De siger, at Naalen ruster mellem Fingrene, og det tør vistnok antages, at det mere er i selskabeligt end i filantropisk Øjemed, de i vore Dage gaar til Dorkas. Ved Firetiden kommer Mændene hjem, og en halv Time senere ser man Ryttere og Ryttersker trave gennem Ga- derne og forsvinde ad de banede Veje, der snor sig op
    digitised image 1
    digitised image 2
    digitised image 3