Det Danske Vestindien / af Henrik Cavling.

  • Henrik Cavling
Date:
1894
Catalogue details

Licence: Public Domain Mark

Credit: Det Danske Vestindien / af Henrik Cavling. Source: Wellcome Collection.

    31/174 page 21
    gere. Øens største By er Christiansstecl, der indtil 1872 var Guvernementssæde og endnu som Embedsmands- og Garni- sonsby er vidt forskellig fra Handelsbyen Frederikssted. Her, hvor Moses & Søn G. Melchior har Lagre og Kontorer, rører der sig et vaagnende, kommercielt Liv. Ikke blot Melchiors egne Skibe, men ogsaa større amerikanske Dam- pere anløber nu regelmæssigt denne By. Men Skibene maa tage deres Ladning ind paa Reden. Frederikssted har ingen Havn. De dansk-vestindiske Øer, ja overhovedet samthge Antillers Historie i de sidst forløbne halvandet Hundrede Aar kan kortelig udtrykkes saaledes: Stærkt stigende Konjunkturer, der kulminerede i Slutningen af forrige Aar- himdrede. Derpaa langsomt Forfald, hvilket for de danske Øers Vedkommende skyldtes dels det engelske Interregnum, dels de store Dampskibsliniers Opkomst og endelig Sukker- prisernes hurtige Fald. Derpaa kom de voldsomme Neger- opstande, som i Aaret 1848 hos os hidførte Slaveriets Op- hævelse. Ikke blot fik Planterne nu mindre for deres Sukker, de maatte ogsaa betale højere Arbejdsløn. Hen- imod Aarhundredets Midte var Udsigterne lige mørke for St. Thomas og St. Groix. Det hjalp kun lidt, at Øerne i Aaret 1863 fik grund- lovmæssig Frihed og Selvstændighed i deres egne Anlig- gender. Vigtigere var Aaret 1865, da Lincoln som de forenede Staters Præsident Indledede Underhandlinger om at købe St. Thomas og St. Jan. Aaret efter undertegnedes en Traktat om disse Øers Afstaaelse for ISVa Million Rigs- daler. Negrene erklærede sig ved Afstemning villige til at blive amerikanske Borgere, og den danske Rigsdag gav sit
    digitised image 1
    digitised image 2
    digitised image 3