Volume 1

Fragmenter af fødselshjælpens historie / Dr. E. Ingerslev.

  • Ingerslev, E. (Emmerik), 1844-1916.
Date:
1906-1907
Catalogue details

Licence: Attribution-NonCommercial 4.0 International (CC BY-NC 4.0)

Credit: Fragmenter af fødselshjælpens historie / Dr. E. Ingerslev. Source: Wellcome Collection.

    155/216 page 143
    Indgnidninger, Nysemidler, og til Slut: „moveatur moderaté et des- cendat per loca declivia“, og selve dette Skrift „de ornatu mulie- rum“ har jo sit Forbillede i det oven nævnte, salernitanske „Poema medicum de secretis mulierum, hvis 2den Bog har samme Titel. Men i et andet Skrift: Breviarium practicae Medicinae (Venet. 1497, kgl. Bibi; der i gi. kgl. Saml., Nr. 1655, 4“, ogsaa harVærket i Haand- skrift, en Papircodex, skrevet i Erfurti420) afhandles i 3die Bog de kvinde- lige Kønsorganers Sygdomme. Afsnittet indledes med nogle løierlige Ord, der ikke vidne om Arnauld’s Sympati for Kvinden, idet der siges, at han her sammen med de kvindelige Sygdomme vil skrive ^ om Bid ved giftige Dyr, fordi „mulieres ut plurimum sunt animalia venenosa.“ Hvor der i det IV. Kap. tales om Fødslens Vanskelig- heder, indskyder han denne Passus: „en gammel, salernitansk Kvinde svor mig til, at hun hjalp sig hos alle Fødende med dette Experi- ment, at hun gav 3 Peberkorn, det ene efter det andet, hver Gang sigende et Paternoster, men i Stedet for „libera nos a malo“ sagdes „libera hane mulierem. Men i øvrigt findes der i dette Kapitel om den vanskelige Fødsel ogsaa Bemærkninger, hvorefter man (bl. A. K. Schrøder) har givet Å. de Villeneuse Æren for at være den første Forfatter i Middelalderen, der antyder Kundskab til Fodven- ding. Paa det paagældende Sted udtales klart nok, at Fodfødsel er naturlig, saavelsom Hovedfødsel, alle andre derimod „contra natu- ram, og i saa Tilfælde skal Jordemoderen korrigere Stillingen paa en af to Maader: enten bringe Hoved eller Fødder til at være for- liggende. Muligt det kan forsvares i denne Anvisning at finde en Antydning til Fodvending ved Tværleje, saa tydelig som Franz af Piemonfs er den i hvert Fald neppe, men hvis de Renzi har Ret i, at „Breviarium slet ikke er af Å. de Villeneuve, men af en samtidig, synonym Neapolitaner (nylig dog bestemt benægtet af Pansier i Avignon [Janus 1904]), vilde hans Fortjeneste her blive end tvivlsom- mere; nogen særlig Betydning for Fodvendingens Genoptagelse i den praktiske Fødselshjælp fik den under alle Omstændigheder neppé. En Impuls til Fremskridt i denne sidste kunde vel ogsaa van- skelig ventes fra Arn. de Villeneuve’s Side, da hans Fortjenester som Videnskabsmand mere gjorde sig gældende paa den interne Medicins og beslægtede Fags Omraader end paa Kirurgiens; langt snarere kunde der ses hen til saadant fra den Repræsentant for Montpellierskolen, der er blevet kaldt Grundlæggeren af den prak- tiske Kirurgi, nemlig Guy de Chauliac, men Forventning i saa Hen- seende bliver en Skuffelse.
    digitised image 1
    digitised image 2
    digitised image 3