Inversio vesicae urinariae og luxationes femorum congenitae hos samme individ / iagttagne af lektor Voss.

  • Joachim Andreas Voss
Date:
1857
Catalogue details

Licence: Public Domain Mark

Credit: Inversio vesicae urinariae og luxationes femorum congenitae hos samme individ / iagttagne af lektor Voss. Source: Wellcome Collection.

Provider: This material has been provided by The Royal College of Surgeons of England. The original may be consulted at The Royal College of Surgeons of England.

    27/34 (page 25)
    pleta), at der ikke synes at skulle være nogen væsentlig Hindring for at bringe Hovedet tilbage i sin Hulhed. Vanskeligheden vil kun bestaa i at bolde det her. Men hvor hurtigt de videre Forandringer indtræde, eller om saadanne allerede ere indtraadte, er vist meget vanskeligt i det konkrete Tilfælde at bestemme. Dersom Deformiteten kunde erkjendes strax efter Fødselen, eller idetmindste før Barnet begyndte at gaa, vilde Betingelsen for at Helbredelse under passende Behandling skulde lykkes være tydeligere forhaanden end se- nere; men der er i Regelen Intet, som vækker Mistanke om en Deformitet, førend Barnet begynder at gaa, og selv i den første Tid af dets Gaaen er man saa vant til at iagttage dets Vaklen, da man, som almindeligt er Tilfældet, hjælper det i at holde sig oprejst, og ikke lader det følge Reglen: først at krybe førend at gaa. Det bliver vel saaledes en Re- gel, at Lægen i det tidligste spørges tilraads, efterat Barnet er blevet 3—4 Aar gi.; thi da først viser det sig tydeligt, at noget Galt er paafærde, og ikke blot en Svækkelse i Lem- merne; tbi eftersom Barnet bhver ældre, opkomme større Misforhold imellem Underex- tremiteterne og Kroppen, ligesom andre tydelige Abnormiteter tillige give sig tilkjende i deres naturlige Form. Men paa den Tid maa allerede endel sekundære Forandringer i Artikulationens Forhold være indtraadte, der mere svække Haabet om et heldigt Resultat, end om Tilfældet var bleven taget under Behandling strax efter Fødselen. Jo længere der udsættes med Kuren, jo mere stille alvorlige Hindringer sig ivejen for, at noget Væsenthgt kan udrettes. Og derfor bhver det vel et Spørgsmaal, om kurativ Behandling ikke burde indskrænkes til det 1ste Leveaar, hvorimod man senere burde være henvist alene til palliativ Behandling.