Den menneskelige hjerneskals bygning ved anencephalia og misdannelsens forhold til hjerneskallens primordialbrusk / af Adolph Hannover.
- Hannover, Adolph, 1814-1894.
- Date:
- 1882
Licence: Public Domain Mark
Credit: Den menneskelige hjerneskals bygning ved anencephalia og misdannelsens forhold til hjerneskallens primordialbrusk / af Adolph Hannover. Source: Wellcome Collection.
Provider: This material has been provided by The Royal College of Surgeons of England. The original may be consulted at The Royal College of Surgeons of England.
12/34 page 378
![fladere. Ved det Tryk, der ved den udtrædende Masse øves paa Ossa parietalia, bliver Squania ossis teinporalis trængt nedad, saa at især dens bageste Ende staaer dybere end ellers (Tab. 1, Fig. 3, 4). I dette Stadium kunne de Ben, som omgive Gjennembruddet gjennem Fontanella triangularis, endnu holde sig temmelig godt, og ligesom de Ben, der dannes i Primordial- brusken, fortsætte deres Udvikling, saa at deres Størrelse omtrent svarer til Fostrets Alder. Men naar Hjernens pathologiske Tilstand udvikles videre, finder der ikke blot en Forandring Sted i Benenes Stilling, men ogsaa i deres Størrelse og Udstrækning, fordi de eflerhaanden absorberes, idet de ikke længere kunne ernæres gjennem Periosteum, som er løsnet fra dem. At Benene absorberes, er det Resultat, jeg er kommen til ved Betragtning af en Kække Kranier, der viste Benenes gradvise Forsvinden, og jeg antager derfor ikke, at Benenes mangelfulde Tilstand skulde hidrøre derfra, at de aldeles ikke have været dannede, i det mindste er dette Sidste ikke den almindelige Aarsag. Absorptionen skeer nemlig efter en bestemt Regel og skrider frem bagfra fortil og til Siderne, men i Begyndelsen ikke bagtil (Tab. 1, Fig. 3, 4). Idet Aabningen i Fontanella triangularis udvider sig fortil, danner der sig en Spalte, der forlænger sig ind i Sutura sagittalis mellem de indvendige Rande af Ossa parietalia, som derpaa ved Absorption af Randene Qernes fra hinanden (Tab. 1, Fig. 3, h]. Dernæst absorberes Pars perpendicularis ossis frontalis, som har lagt sig fladt tilbage og er kommen til at hvile paa Tectum orbltæ og den horizontalt stillede Lamina cribrosa (Tab. 1, Fig. 4,a). Pars perpendicularis ossis frontalis absorberes efterhaanden saa stærkt, at næsten kun Margo supraorbitalis bliver tilbage tilligemed Processus orbitalis externus, som ogsaa kan forsvinde, medens derimod hele Pars horizontalis ossis frontalis eller Tectum orbitæ holder sig temmelig uforandret, men Øienhulens forreste Aabning er stillet endnu mere skraat bagtil end forhen, saa at Hjerneskallen faaer et eiendommeligt Udseende ligt det af en Frø eller af visse Aber (Tab. 2, Fig. 6, a). Absorptionen af Os pa- rietale skrider samtidigt videre, saa at man som den sidste Levning af Benet kun finder en tynd Splint langs den øverste Rand af Squama ossis tcmporalis, og selv denne Splint kan forsvinde paa en eller begge Sider, saa at hele Os parietale mangler (Tab. 2, Fig. 6, 7, 8, b). Squama ossis temporalis er vel standset i sin Udvikling og er noget lavere end ellers, men nogen væsenlig Absorption af dens øverste Rand finder neppe Sted, førend hele Os parietale er absorberet. Medens saaledes de i Membraner dannede Ben, Ossa parietalia og Os frontale, for Størstedelen absorberes, holder den bagtil liggende Squama ossis occipitalis sig. Her maae vi skjehie mellem dens øverste Del indtil Liiiea semicircularis superior, som dannes mellem Membraner, og dens nederste Del, som forbenes i Primordialbrusken. Hele S(piama antager en lodret Stilling eller trækkes endog noget fortil, og istedetfor at være udbuet bagtil bliver den flad (Tab. I, Fig. 3, 4). I Begyndelsen finder der ingen Absorption Sted](https://iiif.wellcomecollection.org/image/b22393109_0014.jp2/full/800%2C/0/default.jpg)
