Den experimentelle pathologis betydning for studiet af almindelig biologiske fænomener : (2den prøveforelæsning for doktorgraden i medicin, opgivet emne) / M. Haaland.

  • Haaland, Magnus, 1876-1935.
Date:
1910
Catalogue details

Licence: In copyright

Credit: Den experimentelle pathologis betydning for studiet af almindelig biologiske fænomener : (2den prøveforelæsning for doktorgraden i medicin, opgivet emne) / M. Haaland. Source: Wellcome Collection.

Provider: This material has been provided by The Royal College of Surgeons of England. The original may be consulted at The Royal College of Surgeons of England.

    20/26 (page 18)
    vertsdyret. Det er til en vis grad muligt at studere ad- skilt, hvad cellens egenskaber som saadan er og hvad der inaa skrives paa regningen af den komplicerede organisation af ethvert flercellet væsen. Under fortsat transplantation kommer fluktuationer i cellernes biologiske egenskaber frem, som giver sig tilkjende ved forskjellig anslagsevne og vekst- kraft i sukcessive generationer, som fremholdt af Bashford, Murray og Bowen. Disse fluktuationer har krav paa stor interesse ved den slaaende analogi, de frembyder med lig- nende foreteelser i encellede fritlevende organismer; herved gjores det sandsynligst, at disse fluktuationer repræsenterer fundamentale almindelig biologiske fænomener, selv om vi ■endnu ikke kan gjore os klart, hvad de betyder. Ved studiet af disse cellers forhold under fortsat trans- ! plantation træder et merkeligt fænomen os imøde. Alle organismer og deres enkelte organer er strengt begrænsede med hensyn til størrelse og levetid. Studeret som led af en organisme har metazocellen en begrænset levetid, kun slegtscellerne, som fortsætter arten, er udødelige. Det ser ud, som om cellen var udstyret med en vis mængde energi, som strak til for saa og saa mange delinger og saa, naar forraadet var opbrugt, maatte cellens — og organismens — ] død følge. Som fornyer af livet kjendte man kun be- frugtningsprocessen, at visse celler af 2 organismer sluttede sig sammen, og for den differentierede organcelle var ikke denne mulighed aaben. Allerede erfaringer over regeneration gjorde dette usikkert for visse væv, som er istand til at vise regeneration selv i høi alder. Men den experimenteile cancerforskning viste, at taget enkeltvis og under betin- gelser af overføring fra dyr til dyr er disse differentierede organceller udødelige. En mus’ levealder kan sættes til omkring 2 aar. Den mus, hvorpaa Jensen fandt sin be- kjendte tumor, er død for mere end 8 aar siden, medens cellerne fra denne mus fremdeles lever i de forskjellige laboratorier hele verden over, uden at vise nogensomhelst nedgang i vitalitet.