Hornhindebetaendelsernes generelle karakteristik og klassifikation fra et klinisk standpunkt / af Johan Hjort.

  • Hjort, Johan, 1869-1948.
Date:
1873
Catalogue details

Licence: Public Domain Mark

Credit: Hornhindebetaendelsernes generelle karakteristik og klassifikation fra et klinisk standpunkt / af Johan Hjort. Source: Wellcome Collection.

Provider: This material has been provided by The University of Glasgow Library. The original may be consulted at The University of Glasgow Library.

    6/8 (page 6)
    nærmere Ooerftaben, i bet anbet nærmere be ba* gre Partier Sornea. Seg rnt nu i Æortpeb gjennemgaa, poab ber farafteriferer bigfe 5 igooebtpper meb be atmin* beligfte aftebebe ©pgbomgformer. 1. Keratitis pblyctænularis*) (syn. lym- phatica, scrophulosa, herpes corneæ). Sen ppl. ^ K. opftaar gjerne afut og bet enten a) forn en ibiopatpiff fiibelfe (D. ©ræfeg umfdjriebene £oru* pautinfittrat) ofte uben betjenbt 2larfag, ibet ber unber ialminbeligpeb temmelig ubtalte Srritationg* fpmptomer (Snjeftion, ©rnerter, Saareflob, bleppa* rogpagmug) optræber en Uben graatig temmelig begrænbfet gleef penimob fRanben etler mere i Wlibten af Sornea, forn paa beite Ulte ©teb bli* oer foullen og prominerenbe. 3 5Ribten af en faaban $læf finbeg ben pøiefte 33etcenbelfeg* grab, ben fan blioe gut, brpbe op og banne et ulcus. Sen fm* iffe Senbeng til Ub* brebning efter $laben, poorimob ben fan gaa temmelig bpbt, ja perforere. Sen fan imibtertib nære multipel, og peb Æonflueng af flere faabanne fjtæffer fan be faa en ftørre Ubbrebning. $or* løbet af ben enfelte $loef er afut og oarer nogle Sage eller 2 til 3 Uger. b) Sen pptpctcenuloere fRanbferatit uifer fig forn flere fmaa ©anbforngpplpctæner i fRan* ben af Sornea. Ser gaar ba gjerne i $oroeien en føppercemi af Æonjunctioa meb lignenbe fmaa Pplpctæner i Simbug. c. Keratitis fascicularis (bie bufcpelforinige k., keratite en bandelette) begpnber meb et (ibet fRanbinfiltrat forn oanbrer inboper Sornea i ra* bicer fRetning og ligefom ffpbeg frem af et toet Sunbt af retUniebe .tar. iRaar Snfiftratet par naaet Sorneag Sentrum bøier bet ofte. af i en an* ben fRetning. Sbet Procegfen fianbfer, applanereg Snfil* tratet, tarrene foinber, og ber blioer tilbage en baanbformig ^orbunfUng, forn fan opftareg mere og mere ifær i bet perifere parti, mebeng bet centrate Snbefipffe potber fig længft og. forn en liben pefteffoformet ptet ofie i Slarræffer bag* efter Dibner om bet eienbommelige ©pgbomgbil* lebe. SBegge be 2 fibfte former finbeg gjerne fam* men meb Sonjunctitalprocegfer, nemlig ben bien* norrpoeiffe Satarrp og ben pplpctænulære Sonjunf* Unit, og er ifær ppppige pog flrofuløfe Snbioioer. *) 5p()It)ctcene 6ett;ber jo egentlig en SBIære men brugeg nu om atTe prominente fmaa 93etænbelfeåfoci i (£or- nea etter Conjunctioa, enten'Siib^otbct er mere fonfi- ftent etter mere ftuib. 2. Keratitis suppurativa begtjnber forn et cirfumffript gult SnfUtrat i feloe £>ornpinbefub* ftanfen, ber fører tit Ulceration eller 2lbfcegban* nelfe. S3i par en ftpeniff $ortn, forn lebfa* geg af peftige Srritationgfpmptomer, og en anben meb ubtalt Slftpeni, D. ©ræfeg torpibe føorn* pinbeinfiltrat, forn, om bet enb begtjnber meb Srritationgfpmptomer, meget fnart blir albeleg inbolent og par megen Senbeng tit ppagebænigme. Set er eienbomnteligt berbeb, at bet er meft fa- tureret mob periferien, pbor bet gjerne par en tæt graagut fRanb, forn man ofte peb nærmere Sfterfpn fan fe beftaaenbe af bitte fmaa friffe gule Snfiltrater lige i ben flare Sornealfubftang uben nogen graalig -fpalo, forn peb be operflabiffe cir fumffripte Snfittrater. Set ligefom æber fig Pibere inb i ben otngioenbe flare føernpinbe, og ba bet næften attib er forbunben meb Ulceration, falbeg bet ulcus serpens corneæ (©cemifcp) eller ogfaa hypopyon keratitis (fRofer), forbi bet alminbelig lebfageg af Ijpppopponbannelfe og puruleitt Srltig. Sen torpibe gorm er faalebeg meget farlig, op* ftaar gjerne efter Snboirfning af Sraumer pog ælbre befrepibe Snbiotber. Sen finbeg ogfaa Peb afute Snfeftiongfpgbomme, ligefom ben faafatbte neuroparalptiffe Øienbetænbelfe (Peb Srigeminug* lampeb) pører perpen. 3. SBeb Keratitis punctata forftaaeg gruppe- rebe, punftformige $læffer i bet bpbe af Sornea uben ©pulft af Sornealpoepet omfring. Sen er en gøtgefPØbom af iritis serosa. Sigfe Punfter fibber i 93egpnbelfen i tunica Descemeti og falbeg berfor ialminbeligpeb Præcipitater paa Sagflaben, men par ©pgbommen beftaaet en Sib, brageg Sornealfubftanfen felp meb inb i Procegfen, og man finber en pel Sel punftformige Pletter pelt fremooer mob be forrefte £ag. Ser fommer iffe fjetben en ferøg Sporoibit meb ©laglegemopacititer til, og benne Æeratit er faalebeg Segn paa en aloorligere Øienlibelfe, 4. Keratitis pannosa farafteriferer fig Peb en let, oPerflabijf, - Siffugforbunfling meb mere eder ntinbre rigeltg UbPifling af netformige 5?ar, forn laber fig forfølge i be operflabiffe Sonjunf* tiPalfar og ©ubconjunftioalfarrene famt peb Ujebn* peber i bet epitpeliale Obertroef. Øpftaar ben purtig og unber Srritationgfpmptomer, falber pi ben pannøg Jteratit, ubPifler ben ftg langfomt og meb froniff $ortøb, falber pi ben pannug. Sen fan gaa fulbftænbig tilbage eller lebe tit fefunbære gotanbringer, font er for pfbtloftige til at omtale per. Unbertiben opftaar ben forn $ølgeaf birefte traumatiff Srritation af Sornea